Om Bankpension

Det hele startede den 29. november 1912, hvor Bankpension blev stiftet. I dag har vi så over 100 års erfaring med pension, og vi kan derfor godt love, at vi ved, hvad der skal til for at skabe konkurrencedygtige og moderne pensionsordninger.


Medlemmerne bestemmer

Vores medlemsskare vidner da også om erfaring: Mere end 60 virksomheder i den finansielle sektor er i dag tilknyttet pensionskassen. Det betyder, at ca. 18.000 mennesker har deres pensionsordning hos os; og vi gør vores yderste for at sikre dem og deres familie.

Og vi lytter til det, medlemmerne siger; fx er det medlemmernes ønske om fleksible løsninger, der gør, at vores pensioner i dag kan sammensættes, så de matcher individuelle behov.

Høj service

Vi driver en effektiv forretning med en minimal administration. Og da alle vores medlemmer har nogenlunde de samme behov - fordi deres løn- og arbejdsvilkår minder om hinanden - kan vi bedre målrette produkterne og dermed holde omkostningsprocenten nede.

Men det betyder ikke, at vi går på kompromis med vores service. Vi lægger stor vægt på, at vores medlemmer altid kan få en kvalificeret og nærværende rådgivning.

Flere muligheder...

Prøv vores risikotest, og find ud af, hvor risikovillig du egentlig er.

Du kan også prøve vores omkostningsmåler, som viser dine årlige omkostninger i kroner og i procent.